Olsen Banden går i krig (1978). Foto: Rolf Konow
Skidegodt!
Olsen Banden går i krig (1978). Foto: Rolf Konow

Olsen Banden går i krig på storskærm – on location!

Oplev filmen med den kendte rådhusur-scene – i godt selskab, med en kold fadøl i hånden og på Skandinaviens største skærm – lige ved siden af rådhusuret!

Olsen Banden er mindst lige så populært som for 50 år siden, hvor den første film så dagens lys. Det fejrer Dansk Filmskat og Olsen Bandens fanklub ved at invitere alle danskere til storskærmsvisning af Olsen Banden går i krig, som netop i år kan fejre 40 års jubilæum, lørdag den 2. juni kl. 13:00 på Rådhuspladsen i København.

Glæd dig til at se Olsen Banden på Rådhuspladsen på Skandinaviens største storskærm på 81 kvm og i True Full HD, så Olsen Banden fremstår bedre end nogensinde! Stand-up komiker Nikolaj Stokholm er tor fan af Olsen Banden, og derfor vil han være konferencier på dagen og optræde med særligt ‘Olsen Banden stand-up’.

Tilmeld dig Facebook-event og inviter venner

Olsen Banden på Rådhuspladsen – et must for alle fans

Det bliver et skidegodt familiearrangement med fanstemning, sodavand, øl fra Tuborg og mulighed for at købe unikt Olsen Banden-merchandise!

Der er også mulighed for at se originale kostumer og klenodier fra Nordisk Films Olsen Banden-udstilling og teste sin Olsen Banden-viden i Dansk Filmskats Olsen Banden-quiz. Kort sagt: Et must for alle Olsen Banden-elskere, store som små, unge som gamle og alle er velkommen – det er helt gratis!

Det er en god idé at medbringe et tæppe eller en pude at sidde på. Vi glæder os til at se en masse hundehoveder og hængerøve til det største Olsen Banden-event nogensinde!

Filmens handling og medvirkende

Udenlandske pengemænd udklækker planer om at omdanne Danmark til en feriepark for tyskere. Så denne gang går Egon, Benny og Kjeld ikke bare i aktion for millionerne, men for moderlandet. Den kyniske kapitalist Bang-Johansen har dog ikke tænkt sig at gøre det nemt for dem, og snart hænger Egon på ydersiden af Københavns rådhusur.

Instruktør: Erik Balling

Medvirkende: Poul Bundgaard, Morten Grunwald, Ove Sprogøe, Kirsten Walther, Ove Verner Hansen, Axel Strøbye, Ole Ernst, Karl Stegger, Bjørn Watt-Boolsen, Ejner Federspiel, Emil Hass Christensen, Edward Fleming, Kirsten Norholt, Bertel Lauring, Tom McEwan

Kopier link

Kort link til denne artikel

Relaterede film