Sun
31
Jan
2010
Festen er ved at være slut for dansk film
Hvis dansk film skal kunne udvikle sig, kræver det flere støttepenge og mindre indblanding fra DR og TV2's side.
Dansk film har haft det godt og har gået sejrsgang verden over. Men nu strammer det til. Og hvis ikke politikerne kommer til lommerne efter flere penge, risikerer dansk film at gå i stå. Ligesom DR og TV 2 skal fratages den afgørende indflydelse på, hvilke film der produceres i Danmark, hvis dansk film skal op i niveau igen.
Det konkluder Det Danske Filminstitut i sit udspil til det kommende filmforlig for perioden 2011-2014, som politikerne på Christiansborg nu skal til at forhandle.
»Advarselslamperne blinker. Selv om der er masser af kunstnerisk talent og også fortsat bliver lavet gode film, så er der for meget formeltænkning i branchen og for mange film, der mangler den sidste skarphed. Og så er det et kæmpe problem, at tv har fået så stor indflydelse. Det fremmer ikke kreativiteten«, siger Filminstituttets direktør, Henrik Bo Nielsen.
Dansk film lider af begyndende metaltræthed
Det samlede antal solgte biografbilletter satte rekord i 2009, men danske film stod for en historisk lav andel af billetterne – kun 2,4 millioner mod 4,3 millioner i 2008.
Der er kort sagt krise i den kunstart, der uden sammenligning har markeret Danmark stærkest internationalt de seneste 15 år. Filminstituttet kalder det »begyndende metaltræthed«.
»Dansk film har i en årrække i et meget højt tempo leveret kunstneriske og publikumsmæssige resultater. Hvis udviklingen og filmerhvervet skal tilbage i det gear, fordrer det flere penge til både spillefilm og dokumentarfilm«, hedder det i udspillet.
Et af problemerne er, at de private producenter i dag er tvunget til at finansiere en større del af filmene end tidligere og derfor ikke tør tage de chancer, der er nødvendige, hvis dansk film fortsat skal udvikle sig. Det skyldes blandt andet, at dvd-salget, som i årevis har udgjort en væsentlig del af indtjeningen, er styrtdykket.
Men det hænger også sammen med, at DR og TV 2 – der er tvunget til at betale 43 procent af støtten til dansk film – har valgt at støtte produktioner af film, som Filminstituttet ikke kunne støtte. Dermed er antallet af danskproducerede film vokset til mere end de 20-25 film om året, der var målet i den nuværende filmaftale, og andelen af støttekroner i hver enkelt film faldet.
Overordnede krav
I fremtiden bør der være en fast rammeaftale om, at der årlig skal produceres 20-25 film og ikke flere, medmindre der tilføres en væsentlig større pose penge til området, mener instituttet. Derfor vil det være bedst, hvis Filminstituttet uddeler hovedparten af støtten.
Skal DR og TV 2 fortsat levere en stor del af støtten, bør de underlægges samme krav til forskellige typer film som Filminstituttet.
Selve fordelingen af støtte til de forskellige typer spillefilm bør overlades til Filminstituttet i modsætning til i dag, hvor der er klare politiske krav om, hvor mange penge der skal bruges på hver af de tre støtteordninger: konsulentordningen til mere kunstneriske film, 60/40-ordningen til mere kommercielle film og New Danish Screen til talentudvikling.
I stedet bør der være nogle overordnede krav om film i forskellige kategorier, men de må ikke være rigide. Det vil give Filminstituttet mulighed for at reagere meget hurtigere på ændringer i markedet og i filmbranchen, så man med kort varsel for eksempel kan sætte en særlig pulje af til animationsfilm eller bruge flere på kunstneriske film, hvis der viser sig et behov for det.
Dansk dokumentarfilms guldalder
Men som udgangspunkt ønsker instituttet en årlig ramme på 7-10 populærkulturelle og markedsorienterede film som ’Anja & Victor’, 7-10 film med stærke kunstneriske kvaliteter som ’Frygtelig lykkelig’, 1-2 film med internationale ambitioner som ’Antichrist’ og endelig 5-9 film med en udenlandsk hovedproducent som ’Mænd der hader kvinder’.
Mens spillefilm er ved at miste pusten, er danske dokumentarfilm for alvor i vælten med stor international opmærksomhed og priser på festivaler verden over. Der er tale om en ny ’guldalder’ for dokumentarfilm med film som ’Burma VJ’ og ’Fra Thailand til Thy’, mener Filminstituttet.
Men også her lider nyskabende og mere kunstnerisk udfordrende film under tv-stationernes store indflydelse, siger instituttet. Og selv om antallet af støttede film er skåret ned fra 45 til 35, er der fortsat ingen, der kan leve af dokumentarfilm. Derfor er der brug for at forhøje den årlige støtte på 37,5 millioner kroner med 15-20 procent.
Kulturminister Carina Christensen (K) er tilfreds med udspillet:
»Det er relevante problemstillinger, de rejser. Og det betyder rigtig meget, hvad Filminstituttet mener«, siger hun, men ønsker ikke at kommentere, hvilke dele hun støtter, før filmforhandlingerne går i gang til sommer.
Politiken (30-01-2010)
Dansk film har haft det godt og har gået sejrsgang verden over. Men nu strammer det til. Og hvis ikke politikerne kommer til lommerne efter flere penge, risikerer dansk film at gå i stå. Ligesom DR og TV 2 skal fratages den afgørende indflydelse på, hvilke film der produceres i Danmark, hvis dansk film skal op i niveau igen.
Det konkluder Det Danske Filminstitut i sit udspil til det kommende filmforlig for perioden 2011-2014, som politikerne på Christiansborg nu skal til at forhandle.
»Advarselslamperne blinker. Selv om der er masser af kunstnerisk talent og også fortsat bliver lavet gode film, så er der for meget formeltænkning i branchen og for mange film, der mangler den sidste skarphed. Og så er det et kæmpe problem, at tv har fået så stor indflydelse. Det fremmer ikke kreativiteten«, siger Filminstituttets direktør, Henrik Bo Nielsen.
Dansk film lider af begyndende metaltræthed
Det samlede antal solgte biografbilletter satte rekord i 2009, men danske film stod for en historisk lav andel af billetterne – kun 2,4 millioner mod 4,3 millioner i 2008.
Der er kort sagt krise i den kunstart, der uden sammenligning har markeret Danmark stærkest internationalt de seneste 15 år. Filminstituttet kalder det »begyndende metaltræthed«.
»Dansk film har i en årrække i et meget højt tempo leveret kunstneriske og publikumsmæssige resultater. Hvis udviklingen og filmerhvervet skal tilbage i det gear, fordrer det flere penge til både spillefilm og dokumentarfilm«, hedder det i udspillet.
Et af problemerne er, at de private producenter i dag er tvunget til at finansiere en større del af filmene end tidligere og derfor ikke tør tage de chancer, der er nødvendige, hvis dansk film fortsat skal udvikle sig. Det skyldes blandt andet, at dvd-salget, som i årevis har udgjort en væsentlig del af indtjeningen, er styrtdykket.
Men det hænger også sammen med, at DR og TV 2 – der er tvunget til at betale 43 procent af støtten til dansk film – har valgt at støtte produktioner af film, som Filminstituttet ikke kunne støtte. Dermed er antallet af danskproducerede film vokset til mere end de 20-25 film om året, der var målet i den nuværende filmaftale, og andelen af støttekroner i hver enkelt film faldet.
Overordnede krav
I fremtiden bør der være en fast rammeaftale om, at der årlig skal produceres 20-25 film og ikke flere, medmindre der tilføres en væsentlig større pose penge til området, mener instituttet. Derfor vil det være bedst, hvis Filminstituttet uddeler hovedparten af støtten.
Skal DR og TV 2 fortsat levere en stor del af støtten, bør de underlægges samme krav til forskellige typer film som Filminstituttet.
Selve fordelingen af støtte til de forskellige typer spillefilm bør overlades til Filminstituttet i modsætning til i dag, hvor der er klare politiske krav om, hvor mange penge der skal bruges på hver af de tre støtteordninger: konsulentordningen til mere kunstneriske film, 60/40-ordningen til mere kommercielle film og New Danish Screen til talentudvikling.
I stedet bør der være nogle overordnede krav om film i forskellige kategorier, men de må ikke være rigide. Det vil give Filminstituttet mulighed for at reagere meget hurtigere på ændringer i markedet og i filmbranchen, så man med kort varsel for eksempel kan sætte en særlig pulje af til animationsfilm eller bruge flere på kunstneriske film, hvis der viser sig et behov for det.
Dansk dokumentarfilms guldalder
Men som udgangspunkt ønsker instituttet en årlig ramme på 7-10 populærkulturelle og markedsorienterede film som ’Anja & Victor’, 7-10 film med stærke kunstneriske kvaliteter som ’Frygtelig lykkelig’, 1-2 film med internationale ambitioner som ’Antichrist’ og endelig 5-9 film med en udenlandsk hovedproducent som ’Mænd der hader kvinder’.
Mens spillefilm er ved at miste pusten, er danske dokumentarfilm for alvor i vælten med stor international opmærksomhed og priser på festivaler verden over. Der er tale om en ny ’guldalder’ for dokumentarfilm med film som ’Burma VJ’ og ’Fra Thailand til Thy’, mener Filminstituttet.
Men også her lider nyskabende og mere kunstnerisk udfordrende film under tv-stationernes store indflydelse, siger instituttet. Og selv om antallet af støttede film er skåret ned fra 45 til 35, er der fortsat ingen, der kan leve af dokumentarfilm. Derfor er der brug for at forhøje den årlige støtte på 37,5 millioner kroner med 15-20 procent.
Kulturminister Carina Christensen (K) er tilfreds med udspillet:
»Det er relevante problemstillinger, de rejser. Og det betyder rigtig meget, hvad Filminstituttet mener«, siger hun, men ønsker ikke at kommentere, hvilke dele hun støtter, før filmforhandlingerne går i gang til sommer.
Politiken (30-01-2010)