Mens Lars von Trier fik kritikerne på nakken ved verdenspremieren i Cannes, så blev hans film "Antichrist" overdænget med priser ved årets Robert-fest. Foran 600 gæster i Cirkusbygningen modtog "Antichrist" hele syv priser - heriblandt den vigtige pris for årets film. Lars von Trier kan også glæde sig over prisen som årets instruktør og for at have skrevet årets manuskript.

Den kontroversielle vinderfilm handler om et par, der efter deres barns død, trækker sig tilbage til en hytte i skoven for at bearbejde sorgen.

Her kryber ondskaben i naturen og især i den kvindelige hovedperson rundt i en række skræmmende, men filmisk smukke scener.

Kritik af filmen kvindesyn
Filmen har fået flere til at kritisere von Triers kvindesyn. Det har dog ikke forhindret "Antichrist" i tidligere at få Nordisk Råds Filmpris for bedste nordiske film i 2009.

Årets store taber ved Robert-festen blev til gengæld instruktør Nils Malmros og hans film "Kærestesorger". Filmen, der følger en håndfuld unge igennem deres gymnasietid i starten af 1960'erne, var ellers nomineret til 14 Robert-statuetter, men måtte nøjes med tre mindre priser for scenografi, kostumer og sminke.

Bedste skuespillere
Rumle Hammerichs thriller "Headhunter" indeholdt til gengæld de bedste skuespilpræstationer, hvis man skal tro Danmarks Film Kompagni, der står bag uddelingen.

Lars Mikkelsen og Henning Moritzen fik Robert-statuetter for henholdsvis årets bedste mandlige hovedrolle og årets bedste mandlige birolle for deres præstationer i "Headhunter".

Paprika Steen løb med statuetten for året bedste kvindelige hovedrolle for filmen "Applaus", instrueret af debuttanten Martin Zandvliets.


Årets Film: Antichrist

Årets instruktør: Lars von Trier (Antichrist)

Årets mandlige hovedrolle: Lars Mikkelsen (Headhunter)

Årets kvindelige hovedrolle: Paprika Steen (Applaus)

Årets mandlige birolle: Henning Moritzen (Headhunter)

Årets kvindelige birolle: Pernille Vallentin (Fri os fra det onde)

Årets manuskript: Lars von Trier (Antichrist)

Årets børne- og ungdomsfilm: Superbror

Årets lange dokumentar: Burma VJ (Instr. Anders Høgsbro Østergaard)

Æres Robert: Jette Termann

Publikums prisen: Sorte kugler (Instruktør Anders Matthesen

Dokumentarfilmen "Burma VJ" og kortfilmen "The New Tenants" er begge nomineret til en Oscar, og Lone Scherfigs engelskproducerede "An Education" er nomineret i tre kategorier.

Anders Østergaards dokumentarfilm "Burma VJ" er nomineret til en Oscar sammen med danske M&M Productions kortfilm "The New Tenants".
Lone Scherfigs engelskproducerede "An Education" er nomineret i tre kategorier: for bedste film, for bedste kvindelige skuespiller og for bedste adapterede manuskript.
De nominerede er:
• "Burma VJ": Documentary feature, instruktør Anders Østergaard og producer Lise Lense-Møller
• "The New Tenants": Short film (Live action), instruktør Joahim Bach og producer Tivi Magnusson
• "An Education": Best picture, producerne Finola Dwyer og Amanda Posey
• "An Education": Best Actress in a leading role, Carrey Mulligan
• "An Education": Writing (Adapted screenplay), Nick Hornby
Oscar-uddelingen foregår den 7. marts.

Instruktør Nils Malmros har den 2. februar modtaget Carl Th. Dreyer prisen 2010. Prisen på 50.000 kr. uddeles af Carl Th. Dreyers Mindefond som anerkendelse for en fremragende kunstnerisk indsats.

Peter Schepelern, lektor og bestyrelsesmedlem af Carl Th. Dreyers Mindefond, sagde i sin motivationstale:
"Der er jo blevet sagt og skrevet meget om Malmros gennem årene, men jeg tror ikke, at han er blevet sammenlignet med Dreyer. Så det må lige prøves. Især fordi det er blevet en slags tradition ved uddelingen af den årlige Carl Th. Dreyer-pris forsøgsvis at holde prismodtageren op mod Dreyer.
Dreyer lavede tragedier, gerne med en lidende kvinde i centrum. Det var nærmest hans brand. Nogle gange – som i "Jeanne d"Arc" og "Vredens Dag" – ender kvinden på bålet. I andre tilfælde får hun blot en dyster skæbne, som Gertrud, der sidder skuffet tilbage med hvid paryk og gør livsregnskabet op: Der var kødets lyst (desværre alt for lidt), og der var sjælens ubodelige ensomhed (som der til gengæld var masser af). Det er også typisk, at når Dreyer undtagelsesvis laver en komedie som "Du skal ære din Hustru", så er det en komedie om en lidende kvinde.
Umiddelbart ville man nok mene, at der hersker en noget mere gemytlig stemning hos Malmros. Der er f.eks. ingen af Malmros' heltinder, der bliver brændt på bålet. Men faktisk er Elin i "Kundskabens Træ", Kirsten i "Kærlighedens smerte" og Barbara i "Barbara" ganske tragiske skæbner, der lige så tragisk går deres undergang i møde. Desuden har Malmros også en del mandlige personer, der lider.
Malmros' univers er som bekendt forankret i det borgerlige provinsliv i forgangne tider, hvad der kunne lægge op til en form for nostalgi. Det er imidlertid ikke tilfældet, for også hos Malmros hersker melankolien med en ubarmhjertig undertone af nederlag og svigt. Det er Malmros" særlige talent, at disse mørke skildringer er fulde af humor og bittersød charme, der efterlader publikum i godt humør, selv om det hele egentlig er ret så bittert.
Det gælder også Malmros' seneste og 10. spillefilm "Kærestesorger", hvor den unge mand må gennemgå talrige lidelser, for så netop ikke at få den elskede, og hvor forældregenerationens centrale person til slut vælger at gå i Viborgsøerne.
Dreyers personlige baggrund, hans oprindelse og opvækst, var stort set mørklagt i hans levetid og blev først forsøgsvis rekonstrueret i Martin Drouzys biografi fra 1982, hvor moderen omsider træder frem, og vi får et kvalificeret gæt på det fædrene ophav. Ejendommeligt nok er der meget, der tyder på, at den skjulte biografi netop var det materiale, som Dreyers filmkunstneriske bedrifter i høj grad udsprang af, selv om det var behændigt skjult bag litterære og historiske forlæg. Det hele var noget med Mor. Det kunne vel ikke være anderledes. Her finder man – for at citere Kierkegaard – "den Skrift i mit Inderste, der forklarer Alt.”
Også hos Malmros udgør selvbiografien det primære materiale. Men her er vi helt anderledes velorienterede. Det har fra begyndelsen været åbenbart, at Malmros i sine film i høj grad trækker på sine personlige erfaringer. Han har vovet at tage af hovedstolen – uden at ryste på hænderne. Og generelt har offentligheden været begejstret for at kende sandheden om Malmros og hans baggrund.
Vi kender hans tidlige opvækst som lægebarn i hospitalsuniverset i "Drenge", vi har tjek på hans underskoleår via "Lars Ole 5C", hans mellemskoleår via "Kundskabens Træ", hans gymnasieår via "Kærestesorger" og hans studieår via den apokryfe debutfilm "En mærkelig kærlighed". Og vi har også – med "Århus by night" – et (selv)portræt af kunstneren som ca. 30-årigt ungt menneske, ligesom vi med "At kende sandheden" endda får faderens biografi og forældrenes historie. Vi føler, at vi har fået det hele fortalt – nogenlunde fyldestgørende – og generelt ved god besked med, hvem Malmros er, og hvor han kommer fra.
Men når man sådan gør det biografiske regnskab op, er det slående, at der mangler noget - vel ca. 30 år. For strengt taget kender vi ikke den voksne Malmros, den modne Malmros. Dreyer havde sine hemmeligheder, men det har Malmros altså også.
Her i efteråret udkom Malmros Collection. Der var ikke tale om en kollektion af jysk vinterpåklædning, men om en 9-skivers dvd-boks, hvor Malmros fremlægger (næsten) hele sit værk, et monument over husket liv og personligt forankret kunst til frydefuld inspektion. Filmene udgør en imponerende helhed. Ja, måske skal man til Dreyer for at finde et dansk film-oeuvre med lignende sammenhængskraft.
Hos Malmros er kødets lyst den varme grød, der stadig kredses om – det er nok skriften, der ca. forklarer alt. Det kan vist ikke være meget anderledes. Men trods al melankoli behøver den danske sjæl, hvis en sådan findes, ikke at være ubodeligt ensom – når vi har Malmros."

Kortfilmen "Ønskebørn" vandt en UIP Short Film Award på Rotterdam International Film Festival og er dermed nomineret til European Film Awards.

Birgitte Stærmoses "Ønskebørn" modtog mandag den 1. februar en UIP Short Film Award, da Rotterdam International Film Festival uddelte kortfilmpriser.

"Ønskebørn" bevæger sig i grænselandet mellem dokumentar og fiktion. Filmen er optaget i Kosovo, hvor børn sælger cigaretter på gaden for at overleve. Om natten, med Pristina som dyster baggrundskulisse, fortæller børnene om tab, frygt og et håb om en fremtid.

Med prisen i Rotterdam er "Ønskebørn" nomineret til dette års European Film Awards i kortfilm-kategorien.

Filmen, der er produceret af Jesper Morthorst for Alphaville Pictures Copenhagen med støtte fra New Danish Screen, deltager om fjorten dage i konkurrence i Berlin Filmfestivalens ungdomsprogram, Generation 14plus.

Michael Noer og Tobias Lindholms spillefilm "R" deltager også i konkurrence i Rotterdam, men vinderne i hovedkonkurrencen kendes først fra fredag aften den 5. februar.

Den dansk-svenske instruktør Karin Westerlund har i weekenden modtaget Sveriges største filmpris Mai Zetterling-stipendiet på 200.000 svenske kr. Det skete ved åbningen af den internationale filmfestival i Göteborg.

Karin Westerlund er oprindeligt uddannet billedkunstner. Som filminstruktør har hun stået bag film som "The Last Stranger", "If I Give You My Humbleness, Don't Take Away My Pride", "Helgoland" og senest "Gud, Lukt og hende", en film, der blander dokumentarfilm, spillefilm og kunstfilm, og forsøger at skildre det usynlige; spøgelser, kulturforskelle, kærlighed…

Mai Zetterling-stipendiet gives til en filminstruktør med høj kunstnerisk kvalitet som udvider grænserne for kort- og dokumentarfilm.

I motivationen hedder det:

"2010 års Mai Zetterling-stipendium går till Karin Westerlund för hennes lustfyllda, modiga och våghalsiga filmer om vad det är att vara människa. Hon har med en alldeles egen filmisk blandform gjort undersökningar om kärleken, världen och det osynliga i filmer som försätter åskådaren i en befriande känsla av förundran. Liksom hos Mai Zetterling finns hos henne ett begär att ta sig an det svåra och bejaka det sinnliga."

"Gud, lukt og hende" er produceret af Zentropa ved Vibeke Windeløv og svenske Migma Film med støtte fra bl.a. Det Danske Filminstitut.

OFF er Danmarks kortfilmfestival med en lang og flot tradition bag sig. Det er i år den 25. gang at Odense Kommune afholder filmfestival i Odense.
Festivalen løber af stablen 23. – 28. august på Brandts Klædefabrik, som til lejligheden bliver omdannet til et internationalt filmmekka emmende af kultur og store oplevelser.

OFF10 får ny profil
Filmfestivalen i Odense bliver igen en ren kortfilmsfestival.

Når festivalen løber af stablen i august bliver det med en stærk ny profil, hvor der i konkurrencen igen kun fokuseres på kortfilmsgenren. OFF, som ikke blot er landets største af sin art men også nyder international anseelse, var i sit oprindelige udgangspunkt udelukkende en kortfilmsfestival. I 1996 blev den lange dokumentarfilm imidlertid integreret som en fast del af konkurrenceprogrammet. Det var en klog beslutning som fik festivalen til at blomstre, ikke mindst fordi udvalget af film, både de indsendte og de udvalgte, dengang var mindre. Inddragelsen af den lange dokumentarfilm i konkurrenceprogrammet højnede kvaliteten af filmene samlet set og derfor også af festivalen generelt.

Det er altid glædeligt når filmfestivaler får vokseværk. Men det indebærer samtidig en risiko for at både publikum og festival mister fokus. For at skærpe OFF´s profil og for at fremhæve kortfilmen som enestående kunstnerisk udtryksform, har festivalleder Birgitte Weinberger og kunstnerisk leder Mikkel Munch-Fals derfor valgt at styre festivalen tilbage til sit udgangspunkt: fokus på kortfilm.

Det er dog kun i konkurrenceprogrammet at den lange dokumentar er rykket ud. For OFF vil stadig vise dokumentarfilm, ældre som nye, som en del af festivalens mange tilbud. OFF er stadig film i alle afskygninger, events, fest, foredrag, workshops og meget, meget mere. Men konkurrenceprogrammet er altså fra i år afgrænset til kortfilm – fiktion, dokumentar og animation under 30 minutter.

Samlet set har kort- og dokumentarfilmene udgjort et stærkt alternativ til de mere velkendte spillefilm. I kraft af en række vellykkede branchetiltag er det på dokumentarfilmfronten lykkedes at sparke døren ind til biograferne og til publikums bevidsthed, godt hjulpet på vej af initiativer som CPH:DOX, Dox on Wheels, Danmarks Radios Dokumania-serie og den netop opstartede DOX BIO.

Tilbage står kortfilmen og trænger til et tilsvarende løft. Og det får den til august med OFF10

Hvis dansk film skal kunne udvikle sig, kræver det flere støttepenge og mindre indblanding fra DR og TV2's side.

Dansk film har haft det godt og har gået sejrsgang verden over. Men nu strammer det til. Og hvis ikke politikerne kommer til lommerne efter flere penge, risikerer dansk film at gå i stå. Ligesom DR og TV 2 skal fratages den afgørende indflydelse på, hvilke film der produceres i Danmark, hvis dansk film skal op i niveau igen.

Det konkluder Det Danske Filminstitut i sit udspil til det kommende filmforlig for perioden 2011-2014, som politikerne på Christiansborg nu skal til at forhandle.

»Advarselslamperne blinker. Selv om der er masser af kunstnerisk talent og også fortsat bliver lavet gode film, så er der for meget formeltænkning i branchen og for mange film, der mangler den sidste skarphed. Og så er det et kæmpe problem, at tv har fået så stor indflydelse. Det fremmer ikke kreativiteten«, siger Filminstituttets direktør, Henrik Bo Nielsen.

Dansk film lider af begyndende metaltræthed
Det samlede antal solgte biografbilletter satte rekord i 2009, men danske film stod for en historisk lav andel af billetterne – kun 2,4 millioner mod 4,3 millioner i 2008.

Der er kort sagt krise i den kunstart, der uden sammenligning har markeret Danmark stærkest internationalt de seneste 15 år. Filminstituttet kalder det »begyndende metaltræthed«.

»Dansk film har i en årrække i et meget højt tempo leveret kunstneriske og publikumsmæssige resultater. Hvis udviklingen og filmerhvervet skal tilbage i det gear, fordrer det flere penge til både spillefilm og dokumentarfilm«, hedder det i udspillet.

Et af problemerne er, at de private producenter i dag er tvunget til at finansiere en større del af filmene end tidligere og derfor ikke tør tage de chancer, der er nødvendige, hvis dansk film fortsat skal udvikle sig. Det skyldes blandt andet, at dvd-salget, som i årevis har udgjort en væsentlig del af indtjeningen, er styrtdykket.

Men det hænger også sammen med, at DR og TV 2 – der er tvunget til at betale 43 procent af støtten til dansk film – har valgt at støtte produktioner af film, som Filminstituttet ikke kunne støtte. Dermed er antallet af danskproducerede film vokset til mere end de 20-25 film om året, der var målet i den nuværende filmaftale, og andelen af støttekroner i hver enkelt film faldet.

Overordnede krav
I fremtiden bør der være en fast rammeaftale om, at der årlig skal produceres 20-25 film og ikke flere, medmindre der tilføres en væsentlig større pose penge til området, mener instituttet. Derfor vil det være bedst, hvis Filminstituttet uddeler hovedparten af støtten.

Skal DR og TV 2 fortsat levere en stor del af støtten, bør de underlægges samme krav til forskellige typer film som Filminstituttet.

Selve fordelingen af støtte til de forskellige typer spillefilm bør overlades til Filminstituttet i modsætning til i dag, hvor der er klare politiske krav om, hvor mange penge der skal bruges på hver af de tre støtteordninger: konsulentordningen til mere kunstneriske film, 60/40-ordningen til mere kommercielle film og New Danish Screen til talentudvikling.

I stedet bør der være nogle overordnede krav om film i forskellige kategorier, men de må ikke være rigide. Det vil give Filminstituttet mulighed for at reagere meget hurtigere på ændringer i markedet og i filmbranchen, så man med kort varsel for eksempel kan sætte en særlig pulje af til animationsfilm eller bruge flere på kunstneriske film, hvis der viser sig et behov for det.

Dansk dokumentarfilms guldalder
Men som udgangspunkt ønsker instituttet en årlig ramme på 7-10 populærkulturelle og markedsorienterede film som ’Anja & Victor’, 7-10 film med stærke kunstneriske kvaliteter som ’Frygtelig lykkelig’, 1-2 film med internationale ambitioner som ’Antichrist’ og endelig 5-9 film med en udenlandsk hovedproducent som ’Mænd der hader kvinder’.

Mens spillefilm er ved at miste pusten, er danske dokumentarfilm for alvor i vælten med stor international opmærksomhed og priser på festivaler verden over. Der er tale om en ny ’guldalder’ for dokumentarfilm med film som ’Burma VJ’ og ’Fra Thailand til Thy’, mener Filminstituttet.

Men også her lider nyskabende og mere kunstnerisk udfordrende film under tv-stationernes store indflydelse, siger instituttet. Og selv om antallet af støttede film er skåret ned fra 45 til 35, er der fortsat ingen, der kan leve af dokumentarfilm. Derfor er der brug for at forhøje den årlige støtte på 37,5 millioner kroner med 15-20 procent.

Kulturminister Carina Christensen (K) er tilfreds med udspillet:

»Det er relevante problemstillinger, de rejser. Og det betyder rigtig meget, hvad Filminstituttet mener«, siger hun, men ønsker ikke at kommentere, hvilke dele hun støtter, før filmforhandlingerne går i gang til sommer.

Smalle kunstneriske film når oftest ikke ud til publikummet i de mindre byer, men det kan artcinema.dk måske lave om på.

Enhver lille flække med respekt for sig selv har en lokal biograf med to til tre aktuelle filmplakater hængende på væggen.

Oftest er der ikke mange smalle film at finde mellem plakaterne for film som "Avatar" og "Luftkastellet der blev sprængt".

Men en hjemmeside ved navn Artcinema.dk forsøger at få de smalle og kunstneriske film distribueret ud til de lokale biografer i provinsen.

Hjemmesiden fungerer på den måde, at filminteresserede kan gå ind og stemme på de film, de ønsker at se i deres lokale biograf.

Udvalget på Artcinema.dk består af film, der har fået mere end to tredjedele af de store dagblades filmanmelderes stjerner og hjerter - det vil sige film, der vurderes bedre end gennemsnittet.

Når en film så bliver lagt ind på websitet, sendes der en premieremail til alle medlemmer af sitet, om at filmen nu kan blive vist i deres biograf..

Fra mailen kan medlemmerne så stemme ja, nej eller måske til spørgsmålet om, hvorvidt de er interesserede i at se filmen. Afstemningen genererer så en hitliste, som den lokale biograf kan bruge som udgangspunkt for booking af de smalle film.

De amerikanske anmeldere er vilde med Grønlands første professionelle spillefilm, som netop har haft international premiere ved årets Sundance Festival

En overvældende smuk triumf.

Så flot beskriver The Hollywood Reporters anmelder James Greenberg historiens første grønlandske spillefilm, "Nuummioq", som i lørdags havde international premiere i et udsolgt Egyptian Theatre på Sundance Film Festival i bjergbyen Park City i USA.

""Nuummioq" gør mere end blot at stille nysgerrigheden som den første spillefilm fra Grønland. Den er et stykke forbløffende fuldendt filmkunst," skriver James Greenberg blandt andet om "Nuummioq".

"Intet mindre end en fornøjelse"

Og han er ikke den eneste, som har skriblet positive adjektiver ned på blokken efter at have set "Nuummioq". Også Variety er klar med rosende ord til holdet bag filmen.

"Intet mindre end en fornøjelse at se takket være de pragtfulde landskaber og den smidige, håndholdte fotografering," skriver anmelder Todd McCarthy, der især roser filmens danske fotograf, Bo Bilstrup, samt skuespillerne, hvis præstationer han betegner som "naturalistiske".

"Denne drilagtigt humoristiske film formår at holde et på én gang løst og stramt greb om sin hovedpersons følelsesmæssige opvågen," skriver McCarthy videre i sin anmeldelse.

"Nuummioq" handler om den 35-årige håndværker Malik, der møder kvinden i sit liv samtidig med, at han får konstateret en dødelig kræftsygdom. Han står nu over for valget om enten at tage til Danmark for at få livsforlængende behandling eller blive i Nuuk og dø indenfor få måneder.

Filmen er blevet til udelukkende ved hjælp af lokale kræfter og har kostet blot 4,2 millioner kroner at lave. Det er endnu ikke fastlagt, hvornår "Nuummioq" får dansk premiere.

Dorte Høeg Brask er blevet ansat som filmkonsulent hos Det Danske Filminstitut og fratræder med øjeblikkelig virkning sin post som formand for Danske Filminstruktører. Hun efterfølges af Martin Strange-Hansen, som siden 2001 har instrueret diverse kortfilm, spillefilm, ”webisodes” og tv-serier.