Dansk Film Skat

Susanne Bier var ikke blevet givet en chance i dag. Kun etablerede navne får lov til at lave film.
Den danske filmbranche er i store problemer, når det gælder udviklingen af nye talenter. Og det kan gå ud over chancerne for fremtidige danske filmsucceser, skriver Politiken søndag.

- Vi ville helt sikkert ikke have lavet Susanne Biers første film i dag. Og for den sags skyld heller ikke Thomas Vinterbergs, siger Peter Aalbæk Jensen, direktør i Zentropa, til Politiken.

I filmbranchen er det en tommelfingerregel, at man aldrig tjener penge på unge instruktørers første to-tre film, derfor vil Zentropa ikke påtage sig udgiften. Og det er også svært for de andre selskaber.

Administrerende direktør i Nordisk Film Production, Henrik Zein, forklarer over for Politiken, at de arbejder med nye talenter "så langt som overhovedet muligt".

- Mulighederne er snævret ind, og det er sværere at tjene penge. Der er grænser for, hvor mange chancer vi kan tage. Der er ofte ikke noget salg i talentfilm, hverken på dvd eller i biografen, så markedsmæssigt er det svært, siger Henrik Zein til Politiken.

Han fremhæver dog, at selskabet netop har udsendt filmen "Labrador" af debutanten Frederikke Aspöck og sponsorerer filmuddannelsen Super16.

Årsagen til den stigende forsigtighed skal findes i, at udgifterne til filmproduktion er steget, uden at finansieringen fra anden side er fulgt med, skriver Politiken.

Det betyder, at producenterne har flere penge ude at svømme på hver enkelt film, forklarer Henrik Zein.

Hos Det Danske Filminstitut mærker man en øget forsigtighed hos filmselskaberne. Men direktør Henrik Bo Nielsen mener, at selskaberne i virkeligheden er mere risikovillige, end de giver udtryk for.

- Men det bekymrer mig, at nogle selskaber siger, at nu må de satse på de sikre film. Det er der sjældent kommet noget godt ud af, siger han til Politiken.

Kilde: (13-05-2012) Fynske Medier / Politiken

I Storbritannien forsøger de at knække koden: Hvordan kan det være, vi laver den ene gode tv-serie efter den anden i Danmark?

Målet er at løse et mysterium. Intet mindre.

Den store britiske morgenavis The Independent har sendt en reporter til Danmark, nærmere bestemt til den danske tv-hit-fabrik, som DR kaldes i den fyldige artikel.

For hvordan kan den danske tv-station blive ved med at skabe hit på hit, spørges der allerede i artiklens overskrift.

Serier som Forbrydelsen, Borgen og Broen går sin sejrsgang i Storbritannien, og Sarah Lunds karakteristiske sweater er blevet et hit, og selv de kongelige er vilde med strikket, hvorfor prinsesse Camilla fik et eksemplar foræret under hende og prins Charles' besøg i Danmark.

Logisk med lun sweater

Og nu vil avisen The Independent altså aflure hemmeligheden.

- Jeg er i København for at møde de kreative hjerner bag hit-serierne , der har sat dansk tv-drama på landkortet. Jeg vil gerne vide, hvad de gør rigtigt for at skabe hit på hit og hvorvidt vores lokale tv-producenter har noget at lære af succesen, skriver Independents mand på stedet, Gerard Gilbert.

Reporteren bider i første omgang mærke i DRs skinnende sorte bygning og en isnende vind, der forklarer visdommen i Lunds strikkede sweater.

Gilbert møder DRs kulturdirektør Morten Hesseldahl. Han forklarer DRs serie-succes med, at der ikke har været for mange kokke indover.

Det handler om at have én vision, forklarer han journalisten.

- Vi tror på forfatterne og deres vision med historien, så de ikke bliver manipuleret af direktører. Jeg tror, det er det, der går galt mange steder, siger Hesseldahl til The Independent.

Og den pointe er manden bag Borgen, Adam Price, enig i.

- Det store ved DR er, at man her virkelig forstår nødvendigheden af kunstnerisk frihed. Vi har ikke chefer, der hele tiden kommer rendende.

Independents udsendte møder Price i hans villa nord for København, kan man læse af reportagen, der også hjælper læserne på vej med hensyn til udtalen af filmmandens efternavn.

Ingen enkelt opskrift

Tilbage i DR, ved Morten Hesseldahl, er der desværre nedslående nyt til den begejstrede brite, der gerne vil løse mysteriet. For der findes ikke en enkelt opskrift på den danske serie-succes.

- Du kan ikke planlægge dig til en succes. Kun prøve at være på det rigtige sted, når timingen er der, og så kan du se tilbage og fortælle den historie, der fortæller det hele. Der er også en masse held involveret i det, der sker.

Kilde: Berlingske Media (12-05-2012)

Dansk film har stor succes, og 2012 tegner allerede til at blive rekordår med det bedste salg i 10 år.

Hvis man ser på antal solgte biograf billetter i de første 4 måneder af 2012, så har dansk ikke klaret sig så godt i de seneste 10 år.

Indtil nu har danske film solgt 1,7 mill. billetter hvilket er dobbelt så meget som samme periode i f.eks. 2009 og 2010.

Alene de to store historiske dramaer Hvidstengruppen og En Kongelig Affære har indtil nu tilsammen solgt over en million billetter, med henholdsvis 696.248 og 427.258 solgte billetter.

I torsdags d. 3. maj var der premiere på endnu en dansk film: Over kanten. Ligesom de to andre film er den også en genrefilm, der af branchefolk spås at ville sælge mange billetter og dermed sætte en tyk streg under dansk films succes.

Instruktør Laurits Munch-Petersen der vandt en Oscar for bedste filmskolefilm, har valgt at besætte hovedrollerne med den nye generation af unge stærke skuespillertalenter.

Komikeren Jonatan Spang får lov til at udforske sine mørke sider som skuespiller og overfor ham møder vi Christiane Schaumburg-Müller, som ryster glamourstøvet af sig og præsenterer nogle helt andre sider af sig selv. Alexandre Willaume viser at han kan meget mere end at være ”Wupti Pede”!

”Målet er at lave en original thriller i et dansk univers. Mange film herhjemme stræber efter at være så realistiske som muligt. Over Kanten handler om at kunne skelne mellem fantasi og virkelighed. Så det ligger naturligt for historien at foregå i sin egen virkelighed. Det er en personlig film om hvordan det påvirker ens liv at være historiefortæller. Derfor har jeg også prøvet at skabe en 100% subjektiv film hvor alt opleves gennem hovedpersonen” udtaler instruktør Laurits Munch-Petersen.


Kilde: Nordisk Film (07-05-2012)

Det var torsdag den 2. juni, at Gyrd Løfqvist så København anno 1921 for første gang.

Hans norske mor valgte navnet Gyrd, og hans far med svensk afstamning kunne tilføje efternavnet Løfqvist.

Han voksede op i Aalborg, da faderen forlod køkkenchefstillingen på Hotel d'Angleterre i København for at blive restauratør for Aalborg Håndværkerforening.
Læste litteratur

Inden Gyrd Løfqvist besluttede sig for at blive skuespiller, kedede han sig på et universitetsstudium i litteratur.

Som skuespiller debuterede han på Det Kongelige Teater i 1944 og opnåede gennem årene blandt andet ansættelse på Det Ny Teater, Frederiksberg Teater, Allé-Scenen, Aarhus Teater, Svalegangen og Gladsaxe Teater.

Han leverede fornemme præstationer i film tilbage i 1940'erne som "De røde enge" og "Soldaten og Jenny", men er blandt danskerne især kendt som Nikolaj Coster Waldaus - måske, måske ikke - farlige nattevagtkollega på krematoriet i Ole Bornedals gyser "Nattevagten".
Stor anerkendelse

Især i sine senere år opnåede han stor anerkendelse for sine præstationer.

I en alder af 70 år, hvor de fleste skuespillere trækker sig tilbage, blomstrede hans skuespil endnu mere op til publikums og anmeldernes begejstring.

Ledsaget af stående ovationer på Det Kongelige Teater belønnedes hans blændende portræt af den aldrende Sigmund Freud i "Gæsten" på Teatret ved Sorte Hest med en Reumert-pris i 2004 for bedste mandlige hovedrolle.

Året efter erobrede han lige så stille scenen på Edison i "Himlen over os" - teaterudgaven af Wim Wenders "Himlen over Berlin".
På film

Smukke filmpræstationer har kendetegnet Gyrd Løfqvists sene år:

I Niels Arden Oplevs "Drømmen" fra 2006 og Anders Thomas Jensens "Adams æbler" fra 2005.

Kilde: KPN.dk (02-05-2012)

Belgisk filmproducent advarer andre internationale producenter mod at lave film og tv-serier i Danmark på grund af de dårlige støttemuligheder. Der findes en betalingsbalance i de europæiske filmstøtteordninger, og Danmark trækker ned. Vi tager mere, end vi giver, og utilfredsheden breder sig i udlandet

»For mig er lektien – og mit råd til andre, europæiske filmproducenter – at man skal være forsigtig, hvis man gerne vil koproducere en film eller en tv-serie med Danmark.«

Det siger den belgiske filmproducent Peter De Maegd, en af de europæiske koproducenter på Mads Brüggers Ambassadøren og nu i fuld gang med at færdiggøre sit eget projekt, en tv-serie med den foreløbige titel The Artist, som for en stor dels vedkommende foregår og er optaget i København.

Den kommercielle tv-station TV3 har investeret i The Artist, men de 250.000 euro – ca. 1,8 mio. kroner – som Peter De Maegd havde regnet med at få fra Det Danske Filminstitut, må han se i vejviseren efter. DFI var ellers meget positiv i forhold til projektet, der søgte Public Service Puljen, men en regel om, at der skal tales dansk i en produktion, som puljen støtter, stillede sig i vejen (der tales kun dansk i 5-10 pct. af The Artist).

Og der findes endnu ikke en regional filmfond i København, som Peter De Maegd kan søge i stedet.
Mangel på fleksibilitet

»Det er ligegyldigt, hvad det er for en slags fonde, men der er nødt til at være muligheder. Lige nu ser det umiddelbart ud til, at der er muligheder, men det er der slet ikke,« siger Peter De Maegd, der respekterer de regler, man er nødt til at have i et lille sprogområde som det danske. Men, understreger han også, der er nødt til at være fleksibilitet i reglerne, ikke mindst i forhold til et projekt som The Artist, der rummer så mange danske elementer.

To af hovedrolleindehaverne i serien er danske – Thure Lindhardt og Paw Henriksen – omdrejningspunktet i serien er København, og flere af afsnittene foregår i byen. Peter De Maegd anslår, at tv-produktionen har brugt ca. fem mio. kroner på optagelser i København, hvilket er flere penge, end han ville have fået i støtte, selv om han også havde fået penge fra DFI.

»The Artist foregår i København, fordi byen ligger i geografisk forstand i midten af alle de lande, der er med til at producere serien,« siger han.»Men vi kunne lige så godt have placeret handlingen i Malmø, og på et tidspunkt overvejede vi også Berlin, men så fik vi en dansk tv-station om bord og valgte København. Havde vi vidst, at det ville blive næsten umuligt at få lokal finansiering i Danmark, ville jeg have flyttet den. Det er muligt med vores historie. Ofte er historier fleksible og kan placeres i andre byer, og min konklusion er, at med mindre jeg er sikker på, at jeg i fremtiden kan få penge fra Danmark, så kommer jeg ikke tilbage. Jeg kan ellers virkelig godt lide at optage i København.«
Økonomisk ubalance

Hvor den nationale filmstøtte generelt i Europa er på retur, spiller de regionale filmfonde en større og større rolle, og en lang række danske film har gennem efterhånden mange år hentet millioner af kroner i skattefordele eller kontant støtte fra regionale filmfonde i udlandet. Umiddelbart er det positivt, at man er så interesseret i at arbejde sammen med danske filmproducenter. Men der går ikke ret mange penge den anden vej, og det er et problem, mener Ene Katrine Rasmussen, chef for MEDIA Desk Denmark, den danske afdeling af EU’s audiovisuelle støtteprogram.

»Vi skal have noget mere at komme med, fordi der er en form for betalingsbalance, hvor Danmark ikke er på den pæne side,« siger hun.

»Vi får mere, end vi selv giver. Det er fint nok på ét plan, men på et tidspunkt vil det blive sværere at hente penge i udlandet. Vi kan ikke blive ved med at være dem, der kun tager og ikke giver.«
Pinlige Danmark

Danmark bliver mindre interessant som en international samarbejdspartner, når de danske producenter ikke har penge med hjemmefra, forklarer Ene Katrine Rasmussen, der synes, det er decideret pinligt, at Danmark ikke har penge til at investere i andre landes film- og tv-projekter. Hun møder tit udenlandske producenter, som er interesseret i at lave film og tv med danske skuespillere eller om dansk kultur, men må droppe det, fordi der stort set ikke er nogen koproduktions-penge at få.

Peter De Maegd fortæller, at han ikke er den eneste, der er blevet mere forsigtig i forhold til at lave film eller tv i Danmark med danske koproducenter.

»Der er filmfonde, der før har støttet danske produktioner, som er ved at være trætte af, at de ikke får noget igen. Gensidighed – jeg støtter et af dine projekter, hvis du støtter et af mine i fremtiden – er en essentiel del af europæisk koproduktion og af at skabe et stærkt netværk mellem filmfondene og producenterne i Europa. På en eller anden måde er det lykkedes Danmark at opnå et ret negativt ry i forhold til det. Jeg var glad for at have et projekt, hvor vi kunne vise, at det kunne være anderledes, fordi der er så stærk en dansk tilstedeværelse i projektet, og så får vi ingen penge. Det handler ikke om at tage pengene og stikke af. Tværtimod. Det giver ikke mening, at Danmark ikke er involveret i projektet, hverken fra en økonomisk eller kulturel synsvinkel.«

Kilde: Dagbladet Information (30-04-2012)

Selvom de historiske begivenheder om Johann Struensee, Caroline Mathilde og Christian VII ligger over 200 år tilbage i tiden, er det på ingen måde noget, der har svækket publikumsinteressen omkring Nikolaj Arcels romantiske storfilm.

Tværtimod. Filmen er fortsat det største trækplaster i de danske biografer lige nu og har ligget nr. 1 på biograflisten siden den fik premiere 29. marts – nu fire uger i træk! I går rundede filmen et skarpt hjørne, da den passerede 400.000 solgte billetter(præcist antal inkl. i går: 404.231 solgte billetter), og Nordisk Film Biografdistributions publikumsanalyser melder om en meget bredt funderet publikumsinteresse. Jan Lehmann, direktør i Nordisk Film Biografdistribution udtaler:

Vi ved, at EN KONGELIG AFFÆRE har ramt meget bredt i befolkningen og bliver set af lige så mange unge mellem 15 – 30 år, som af den mere voksne målgruppe. Samtidig viser vore målinger også, at publikum er begejstrede for filmen og har givet den good word of mouth, hvilket jo også fremgår at det store antal billetter filmen foreløbig har solgt.

Kilde: Nordisk Film (26-04-2012)

DRs dramaserier er så populære i Storbritannien, at de kommer til at konkurrere med sig selv, når de prestigefyldte BAFTA-priser bliver uddelt i London pinsedag den 27. maj.

De nominerede er netop blevet afsløret, og i kategorien ’Bedste internationale dramaserie’ er såvel første sæson af ’Borgen’ som anden sæson af ’Forbrydelsen’ blandt de i alt fire nominerede i kategorien. De øvrige er serierne ’Modern Family’ og ’The Slap’ – produceret af henholdsvis 20th Century og Matchbox Pictures.

BAFTA står for The British Academy of Film and Television Arts, og det er ved deres prisuddeling, briterne fejrer årets bedste tv-programmer.

Fik den sidste år
DR har allerede en BAFTA-pris som ’Bedste internationale dramaserie’ at forsvare fra sidste år. For da sikrede første sæson af ’The Killing’, som er ’Forbrydelsen’s engelske titel, sig prisen foran en anden populær serie, nemlig ’Mad Men’.

DRs fiktionschef Nadia Kløvedal Reich glæder sig meget over nomineringerne:

”Forbrydelsen og Borgen er serier, der på hver sin måde har udfordret tv-dramatikken og vores forståelse af, hvordan vi fortæller historier, der bygger på mod, nytænkning og målrettet talentudvikling. De to nomineringer er betydningsfulde for dansk tv-dramatik. De giver en positiv omtale af Danmark og øger mulighederne for internationale partnerskaber og salg inden for tv-produktion i Skandinavien," siger hun.

Glæder sig - trods kamp
Selv om briterne skal finde ud af, om de synes, ’Borgen’ eller ’Forbrydelsen’ er bedst, glæder de to producenter bag DRs serier sig begge over nomineringerne.

”Vi på 'Forbrydelsen' er meget stolte af at være nominerede igen. Det er enestående for en dansk serie at blive nomineret to år i træk, og det er en yderligere anerkendelse til Søren Sveistrup og resten af holdet bag serien. Og at vi nu skal dyste mod 'Borgen', gør det kun endnu mere fantastisk. Dansk drama har virkelig sat sig på den internationale scene," siger seriens producent Piv Bernth, der i mellemtiden også er blevet DRs dramachef.

Producent Camilla Hammerich på 'Borgen' er ligeledes godt tilfreds.

”På Borgen er vi stadig lykkelige og relativt forbavsede over det internationale liv serien har fået. At vi nu også har fået en nominering til en af de fineste tv-priser i Europa gør os nærmest euforiske. Vi havde ikke drømt om, at en serie om det danske demokrati og folkestyre ville nå så langt ud over landets grænser. Sådan en nominering giver ny energi til alle, der har arbejdet hårdt på projektet i de sidste tre-fire år," siger hun.

Viser 'Broen' lige nu
BAFTA-priserne bliver uddelt i Royal Festival Hall i London pinsedag. Lige nu er BBC Four, som både har sendt ’Borgen’ og ’Forbrydelsen II’, for øvrigt godt i gang med at vise den dansk-svenske serie ’Broen’ for sine seere.

Kilde: DR (24-04-2012)

Mads Matthiesen vandt den internationale hovedkonkurrence på Off Plus Camera-festivalen i Krakow. Med prisen følger en af verdens største film-pengepræmier.

I weekenden blev Mads Matthiesen hædret i Krakow for "10 timer til Paradis". Her modtog han Making Way-prisen, som er festivalens hovedpris. Sammen med prisen følger en meget meget stor check på 100.000 USD.

"Det er dejligt, at filmen vinder så meget respekt i udlandet, og så er det også meget rart med pengene. Det giver en vis arbejdsro til at kunne udvikle mit næste projekt, som jeg skriver på sammen med Martin P. Zandvliet," fortæller Mads Matthiesen til FILMupdate.

"Jeg har desuden fundet ud af, at der med prisen også følger 1.800.000 kr. fra Det Polske Filminstitut til optagelser i Polen. En dejlig overraskelse, som jeg håber, jeg kommer til at benytte mig af."

"10 timer til Paradis" handler om den 38-årige bodybuilder Dennis, der søger kærligheden i Thailand, hvor den efter sigende skulle være lidt nemmere at finde. Hans noget besidderiske mor bryder sig bestemt ikke om det koncept.

Mads Matthiesen blev tidligere på året belønnet for sit arbejde med den fornemme instruktørpris på Sundance Film Festival.

"10 timer til Paradis" kommer på dvd i Danmark i juni 2012.

Kilde: DFI (23-04-2012)

Pråsprisen blev lørdag uddelt for 30. gang til en person, der har udført fortjenstfuldt arbejde med produktion og/eller formidling af billedmedier for børn og unge.

Det er Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber, der står bag Pråsprisen, som uddeles en gang årligt til folk inden for filmbranchen som en anerkendelse af den indsats de gør for at producere gode børne- og ungdomsfilm.

Danmark er kendt viden om for sine børne- og ungdomsfilm, der hører til blandt de ypperste i verden. Og i Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber har man gennem snart tre årtier bl.a. støttet og hædret filmskabere, skuespiller, instruktører og i år altså et produktionsselskab med den fornemme pris, Pråsen.

Dette års Pråsprismodtager kan man ikke betegne som en person, men hvordan er det nu det er, hvis en den eller det har Pråspris kvalitet, må én eller nogen vel have gjort den eller det, til det den er. Det er lige sådan, det er. For ca. seks år siden var der to idérige mennesker, der mente at Danmark manglede noget, som de kunne levere.

Årets Pråsprismodtager 2012 får prisen for at være et produktionsselskab med fokus på børne- og ungdomsfilm og kvinden bag produktionsselskabet får prisen for at have fokus på de originale og fantastiske fortællinger for børn og unge, som hun er fødselshjælper til. Det er ikke til at adskille de to enheder, så samlet er vi i filmklubberne taknemmelige for at finde en person og et produktionsselskab, der går så passioneret ind for, at det der laves til børn og unge skal være af højeste kvalitet. Vi håber på mange flere film fra jeres hånd.
Danske Børne- og Ungdomsklubbers pris, Pråsen 2012, gives med glæde til:
Copenhagen Bombay og Sarita Christensen

Med prisen følger en check på 10.000 kr. og en Pråstegning udført af Carl Quist Møller.

Blandt tidligere Pråsprismodtagere finder man bl.a Astrid Lindgren, Bubber, Peter Flinth, Jacob Stegelman, Mogens Vemmer, Kim Fupz Aakeson og Nils Malmros



Kilde: Dansk Film Skat (21-04-2012)

København sukker efter regional filmfond, som gør f.eks. Fyn attraktiv som optagested.

Hvorfor bliver Woody Allens næste film ikke en morsom og charmerende kærlighedserklæring til København?

Hvorfor jagter James Bond ikke skurke gennem kanalerne på Christianshavn i den nye Bond-film?

Hvorfor skal de 80 millioner kroner, sæson to af den dansk-svenske krimiserie Broen kommer til at koste, bruges i Malmø og ikke i København?
Længe efterlyst

Det skyldes, at København endnu ikke har fået den regionale filmfond, som både kommunen, branchen og erhvervslivet længe har efterlyst.

Det skriver Information

Med penge og praktik vil sådan en filmfond kunne tiltrække udenlandske filmproduktioner til Danmark, fastholde de danske filmproduktioner, som lige nu må tage til udlandet for at spare penge og få del i andre landes regionale støttekroner, og i det hele taget skabe vækst, arbejdspladser og kompetenceudvikling i filmbranchen i hovedstadsregionen - på samme måde som den regionale filmfond Filmfyn har gjort det på Sydfyn ved gennem næsten 10 år at investere i danske film.

»Vi bliver tit valgt fra, fordi vores norske og svenske venner til sammenligning kan komme med noget mere, end vi kan,« siger Nimbus Films Bo Ehrhardt, Broens danske producent.
Ren svensk produktion

»Broen blev en rent svensk produktion. Vi lavede den med nogle få danske hovedfunktioner, mig selv inklusive, men vi lavede alt i Sverige og Malmø, og det vil sige, at 95 procent af de 63 millioner kroner, som vi brugte på serien, blev brugt i Sverige.

Da vi manglede nogle ekstra penge, fik vi både Film i Skåne og Film i Väst (to succesfulde svenske, regionale filmfonde, red.) på, og det vil sige, at vores studieoptagelser er lavet i Trollhättan, mens al location, også det der ligner København, er optaget i Malmø.«

Det er en absurd situation, mener Bo Ehrhardt. De kontante og afledte fordele ved en regional filmfond i København er altså mange.

»Vi kan dokumentere, at når en dansk filmproduktionsvirksomhed omsætter for en krone, er der en afledt effekt på 3,25 kroner,« siger Ulrik Bolt Jørgensen fra Øresund Film Commission og Copenhagen Entertainment.

Kilde: kpn.dk (20-04-2012)